Notat om møde med Odsherred Kommune om diget

Bilag til referat af bestyrelsesmøde i Sejer Strande, den 30. maj 2026
………

Kære alle

Hermed et kort internt notat fra Sejer Strandes møde med Odsherred Kommune, som opfølgning på vores henvendelse til kommunen den 10. december 2025.

Dato: 

23.04.2026 kl. 9.30 – 10.30 i Odsherred Kommune

Deltagere:

Else Andersen og Rasmus Kruse Andreasen – Odsherred Kommune

Niels Jakob Hansen og Vibeke Gravlund – Sejer Strande

Formål med mødet var at tage imod kommunens invitation til, at de kunne orientere os om deres vurdering af kysten /diget med baggrund i deres luftfotos (tilsynspligt), samt muligt vedligehold af oversvømmelsesdiget. Dette for at afrunde punktet med kommunen i Sejer Strande regi.

Kommunen tager luftfoto hvert år af kysten. Bestyrelsen har modtaget et link, så vi kan tilgå alle luftfoto.

På mødet viste de os luftfoto fra 2013/2014 og 2024 – her kunne vi se hvor havet primært flytter kysten og dermed kommer tæt på diget.

Det var specielt udfor Ørnevej og Gåsegangen at områder foran diget havde brug for vedligehold.

Området ved Gåsegangen er særligt belastet. Diget afsluttes ved grundene med den høje stensætning, og den turbulens som stensætningen medfører rykker kysten tættere på diget. Et forhold som digelaget må tage sig af.

Vedligehold af diget med påfyldning af ral og jord for at sikre den aftalte højde er vedligehold af diget, og er nødvendig for at sikre mod oversvømmelse af grundene.

På Digelagets GF 02.05.2026 er vedligehold med påfyldning af jord for at sikre højden på diget et punkt.

Om det bliver godkendt og dermed udført, foreslog vi, at Kommunen sammen med digelaget besigtigede det udførte arbejde som en del af deres tilsynspligt. Det ville de gerne, og imødeser en indkaldelse fra digelaget. 

Kommunen oplyste, at et projekt med sikring af kysttilbagerykning er et nyt projekt og kræver en ny ansøgning inkl. ny lånegaranti m.m.

Vi takkede for et godt møde og betragtede vores dialog med kommunen som afsluttet.

Med venlig hilsen

Vibeke Gravlund